Forskellen på Ding og Artesis

Flere har spurgt, hvad forskellen er på Ding og Artesis Web. Her følger en uddybning:

Ding er en formidlingsplatform, der udvikles i bibliotekernes open source udviklingsfællesskab, TING. Udviklingsplatformen er Drupal.

dingTING er det team under TING fællesskabet, der arbejder på at udvikle Ding formidlingsplatformen.

Alle TING partnere kan frit hjemtage og anvende kildekoden til Ding mod tilbagelevering til fællesskabet af bibliotekets egen videreudvikling af koden.

DBC deltager i udviklingen af Ding og leverer denne udvikling tilbage til TING fællesskabet. Kildekoden til databrønden og den underliggende platform, der også er udviklet i TING regi, kan frit hjemtages.

Den oprindelige Ding – her kaldet Ding1 blev etableret af især Århus Kommunes Biblioteker og Københavns Kommunes Biblioteker med hjælp fra diverse udviklingspartnere.  Denne version af Ding omfatter hjemmeside, integration til nationale services og databrønd samt lokale bibliotekssystemer.
Ding1 blev lavet i Drupal 6.

Ding2 er især udviklet af DBC via Artesis Web udviklingsprojektet – også med anvendelse af underleverandører – og med supplerende udviklingsbidrag fra Århus Kommunes Biblioteker.
Ding2 bliver lavet i Drupal 7. Ding2 er klar til anvendelse, download og videreudvikling i december 2011.

Artesis Web er DBC’s tilbud om et færdigt produkt baseret på ding2. Løsningen er nøgleklar. Biblioteket behøver ikke bruge egne it-ressourcer på integrationen og tilpasningen, men køber en færdigpakket leverance, der består af Artesis Web og Artesis Databrønd. I prisen indgår også support, vedligehold, løbende opdateringer og forbedringer samt hosting. Det hele til en kendt pris, der giver sikker budgettering.

Artesis Web kan enten bestå af standard Artesis Web og Artesis Databrønd eller en løsning, hvor biblioteket kan vælge at videreudvikle sin formidlingsplatform i samarbejde med os eller en anden leverandør.

DBC vil naturligvis videreudvikle Artesis Web. Alle nye moduler og ny funktionalitet gives løbende tilbage til TING, til bibliotekerne og andre, der måtte ønske at gå ind i udviklingen af Ding.

Et andet af vore nøgleklare produkter er Artesis Databrønd, hvor vi også tilbyder en færdigpakket løsning bestående af support, vedligehold, løbende opdateringer, adgang til kilderne i brønden og hosting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *