Det gamle apotekshåndværk får ny hjemmeside

Dansk Farmacihistorisk Samling er ”gemt” væk i en kælder på Pharmakon, men med de samme kendetegn, som kendetegner apoteksfaget i dag, hvor vi tror på vores faglighed og dermed har bevaret vores stolthed, på samme måde har Samlingen nøjagtig samme stolthed over den flotte historie, som vi bygger i dag på.

Samlingen vil ud til de studerende, til fagets folk og til alle som ønsker at se et flot museum. Samlingen strutter af stolthed og vil vise os, hvor flot den er blevet klædt på ved hjælp af den store ihærdighed, som Edith og Poul Kruse står for.

Og nu vil Samlingen også på Nettet med en ny og moderne hjemmeside. Nu kan vi gå på visuel opdagelse i samlingen. Vi kan se på udvalgte genstande og glæde os over detaljerne. Vi kan surfe rundt i billedbanken, som rummer ca. 1000 billeder og udvalgte bøger fra samlingen, hvor vi fx kan læse om lægemiddelfremstillingens historie fra Håndværk til Industri.

For dem, som vil opfriske minder om det praktiske apotekshåndværk eller dem, som vil vide hvordan, er der en film. Den er fra 1993 og viser, hvordan det foregik det gamle apotekshåndværk.

På forsiden starter vi med at læse følgende: ”Lægemiddelfremstilling har ændret sig markant gennem de sidste 100 år. Vores opgave er på vegne af fonden at sikre at viden om apotekshåndværket og lægemiddelindustriens opstart bevares.

Det gør vi ved at istandsætte og beskrive de redskaber og maskiner, der anvendtes, at dokumentere de arbejdsgange, som foregik, at bevare forbrugerpakninger med apoteks- og fabriksfremstillede lægemidler samt via udstillingen i samlingen og denne hjemmeside at dele denne viden med dig.” Tak for det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *